Flemming Petersen

Begyndelsen

Fra Kjelst ved Ho Bugt

Jeg blev født den 22. september 1944 og voksede op i Kjelst ved Ho Bugt. Min barndom var tryg, men familiens økonomiske muligheder var begrænsede.

Allerede som ung havde jeg et stærkt ønske om frihed, oplevelser og et liv uden for de traditionelle rammer i landsbyen. Da jeg var 11 år, vidste jeg, at jeg ville til søs.

1961–1987

Nella Dan – det danske polarskib

Nella Dan var et danskbygget polarforsyningsskib, der gennem mere end 25 år spillede en central rolle i Australiens antarktiske ekspeditioner. Skibet blev bygget på Aalborg Værft for J. Lauritzen og afleveret i oktober 1961.

Det var det sidste af de berømte røde Dan-skibe, som også omfattede Kista Dan, Magga Dan og Thala Dan. Sammen blev de kendt over hele verden for deres arbejde i Arktis og Antarktis.

Nella Dan var ikke en traditionel isbryder. Den var konstrueret som et isforstærket forsyningsskib, hvor skrogets form gjorde, at trykket fra isen kunne løfte skibet op i stedet for at knuse det.

Skibet var blandt de mest avancerede polarskibe i begyndelsen af 1960'erne og var udstyret med isforstærket skrog, dobbeltbund omkring maskinrummet, helikopterdæk, moderne navigationsudstyr og faciliteter til forskning.

Fra 1962 til 1987 sejlede Nella Dan næsten hvert år mellem Australien og Antarktis. Skibet forsynede de australske forskningsstationer med mad, brændstof, byggematerialer, reservedele, køretøjer, videnskabeligt udstyr samt nye forskere og besætningsmedlemmer.

Uden disse forsyninger ville stationerne ikke have kunnet fungere gennem den lange antarktiske vinter.

En af de vigtigste destinationer var forskningsstationen Mawson. Stationen blev oprettet i 1954 og er Australiens ældste permanente forskningsstation i Antarktis. Her udføres blandt andet forskning inden for geologi, meteorologi, klima, glaciologi, dyreliv og atmosfære.

Nella Dan var i mange år en af de vigtigste forbindelser mellem Mawson og resten af verden.

Besætningen bestod af danske søfolk med stor erfaring i sejlads under vanskelige forhold. Samtidig var skibet arbejdsplads for forskere, teknikere og ekspeditionsdeltagere.

Når skibet ankom til Antarktis, begyndte et omfattende arbejde med at losse forsyninger, ofte under vanskelige vejr- og isforhold. Alt skulle bringes i land i løbet af den korte antarktiske sommer.

Selv om Nella Dan var bygget til isen, kunne naturen være ubarmhjertig. Storme, pakkis og kraftige havstrømme kunne holde skibet fanget i ugevis.

Flere gange måtte skibet vente på, at isen åbnede sig, eller modtage hjælp fra andre polarskibe. Netop disse udfordringer var med til at gøre besætningerne på Dan-skibene kendt for deres dygtighed.

I løbet af 1970'erne blev Nella Dan gradvist ombygget til også at fungere som forskningsskib. Der blev installeret laboratorier og avanceret udstyr til havforskning.

Skibet deltog blandt andet i internationale undersøgelser af krill, fiskebestande, havmiljø og Sydhavet. Dermed blev Nella Dan ikke kun et transportskib, men også en vigtig del af den internationale polarforskning.

I december 1987 deltog Nella Dan i en forsyningsoperation ved Macquarie Island. Under kraftigt stormvejr begyndte ankeret at slæbe, og skibet drev på grund.

Hele besætningen blev reddet uden tab af menneskeliv. Efter flere mislykkede forsøg på at redde skibet blev det besluttet at sænke Nella Dan juleaftensdag 1987.

Dermed sluttede en af de mest betydningsfulde perioder i dansk polarhistorie.

I mere end et kvart århundrede var Nella Dan et symbol på dansk sømandskab, australsk polarforskning og internationalt samarbejde.

Tusindvis af mennesker arbejdede ombord eller rejste med skibet, og for mange tidligere besætningsmedlemmer og forskere står Nella Dan stadig som et af de mest kendte og elskede polarskibe.

Et dansk polarskib, der gennem mere end 25 år blev en vigtig del af Australiens arbejde i Antarktis.

Fra 1971

Med til at opbygge den danske IT-verden

Da jeg gik i land i 1971, blev jeg ansat som programmeringsassistent på Aarhus Universitet. Her var jeg med til at opbygge en IT-serviceafdeling.

Jeg arbejdede gennem årene med blandt andet CDC 6400, Siemens 4004, IBM PC og andre computere. På softwaresiden arbejdede jeg med Fortran, Cobol, Assembler og Visual Basic samt senere Microsoft Office og Excel på ekspertniveau.

Jeg har oplevet hele udviklingen fra hulkort til moderne teknologi og kunstig intelligens. Målet var at føre arbejdsprocesser fra manuelle rutiner til en digital værdikæde.

Det er ikke nok at beregne konsekvenserne af at foretage en handling. Man skal også beregne konsekvensen af at lade være.

Livet i dag

Interesser og nye historier

Denne del af hjemmesiden kan løbende udvides med interesser, billeder, små fortællinger og nye emner.